- 21. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set878
Den er altså ikke kun til genopvarmning af mad og popcorn. Det er et teknologisk vidunder! Måske lidt nørdet sagt…
Mikroovnen er mere eller mindre et standardudstyr i et hvert hjem. De fås i alle prisklasser og kan have alverdens multifunktioner. Men en standard mikroovn kan nemt erhverves for 300-400 kr.
Vi skal de kommende par gange arbejde med mikroovnens mangfoldighed, da den nemlig kan anvendes til uendelig mange ting.
Den er altså ikke kun til genopvarmning af mad og popcorn. Det er et teknologisk vidunder! Måske lidt nørdet…
Mikroovnens ry er måske stadig lidt blakket. Tilbage i tiden var folk skeptiske i forhold til at bruge mikroovnen, da man var i tvivl om mikrobølgernes stråling og faren det kunne bringe i maden. Sådan er det ikke mere. En hypotese kunne dog være, at mad i dag skal være lidt finere, og at mikroovnen kun er til genopvarmning og popcorn. Derfor er det ikke så fint at lave mad i en mikroovn. Men det kan du altså godt. Og du kan lave lækker mad i en mikroovn. Jeg har i hvert haft en del gæster på besøg, som rynker bryn, når de hører, at de skal have en 40 sekunders Sable Breton, en Creme brulee eller en karamelsauce lavet i en mikroovn. Øjnene siger noget andet, når maden serveres.
Hurtige historie-facts…
Mikroovnen opfindes i slipstrømmen af radaren.
I 1939 opfindes radaren i optakten til 2. Verdenskrig. Opfinderen var skotten Robert Watson-Watt. Sidenhen blev radarens teknologi overført til mikroovnen.
I 1946 opdagede radarforskeren Percy Spencer mikrobølgernes potentiale. I sit laboratorium smeltede en plade chokolade eftersigende i hans lomme, da han stod i nærheden af nogle bølger fra en radar. Han prøvede dernæst at stille nogle popcorn ved radaren, hvilket resulterede i poppende popcorn. Således kom en 1,7 meter høj mikroovn til verden. Man kan diskutere, om det var en mikroovn.
Vi skulle frem til 1978, hvor japanerne opfinder en letvægts-magnetron (enheden som skaber mikrobølgerne). Dette gjorde det muligt at lave en markant mindre mikroovn, som udviklede sig til det design, som vi har i dag.
Elektromagnetisk stråling & vibrerende vandmolekyler
Mikroovnen fungerer på den måde, at elektromagnetronen vil skabe mikrobølger – også kaldt elektromagnetisk stråling. Bølgerne ledes ind i ovnen via et metalrør. Bølgerne vil nu reflekteres af metallet på indersiden af ovnen. En metalpropel sørger for at sprede energien i hele ovnen. Disse mikrobølger vil dermed blive kastet frem og tilbage i mikroovnen, hvilket vil give nogle sammenstød mellem mikrobølgerne og vandmolekylerne i maden. Dette gør at der overføres energi til maden.
Dette skyldes begrebet friktion. Friktion er et udtryk for gnidninger mellem molekyler, som er med til at skabe varme. Prøv bare at gnid dine hænder mod hinanden, og du vil skabe en friktion, som skaber varme. Molekylerne vil begynde at skubbe, trække og støde ind i hinanden, og på den måde fordeles varmen fra vandmolekylernes bevægelse sig i hele madvaren. Derfor skal tallerkenen dreje rundt i en mikrobølgeovn, da de mange bølger i ovnen på den måde rammer maden på forskellige områder. Altså bliver bølgerne bedre fordelt med en drejende tallerken. Nerd alert – man siger også at alle områderne får en passende middelværdi af strålingen.
OBS på størrelsen
En sidste detalje er, at indtrængningsdybden for mikrobølger er meget lille. For vand og kartofler er den kun ca. 4 millimeter. Altså har skal du være opmærksom på det du putter i mikroovnen. En pose små popcorn popper hurtigt efter 3 minutter, en luftig kagedej, som tager form efter 1 minut, eller er det en stor klump kartoffelmos, som skal have adskillelige minutter + røres og vendes i?
Det hele kommer ned til energi og overførelsen og varmeledning heraf, men det vil vi ikke dykke mere ned i denne artikel.
Warning! Kom ikke metal i en mikroovn!
Metal i en mikrobølgeovn er som udgangspunkt et no-go.
Metalmolekyler vil som hovedregel reflektere mikrobølgestrålerne frem for at optage dem – modsat maden og vandmolekylerne. Der vil dermed løbe en strøm løber gennem metallet.
Metallets tykkelse bestemmer skadens størrelse. Stor og tyk metalgenstand (fx. en ske) vil absorberes strømmen som varme. Den tynde og spidse genstanden (fx en gaffel), kan samle den elektriske strøm i enderne og springe som en gnist. Meget tyndt stanniol kan det antænde og smelte i ovnen.
Andre ting som du ikke vil komme i en mikroovn:
- Kødbakker.
- Melamim (nogle typer skåle er lavet af dette materiale).
- Husholdningsfilm.
- Ler.
- Bestik.